■
TIG / MIG / MAG samt robot-svejsning
I Ferrum Group er vi højt specialiseret i svejsning og bearbejdning i rustfrit stål, sort stål og aluminium. Vi udfører flere forskellige svejseprocesser – heriblandt:
MIG-svejsning
Ved MIG-svejsning afsmeltes elektroden, og der anvendes en inaktiv gas, fx argon eller helium, der ikke reagerer med smeltebadet.
MAG-svejsning
Ved MAG svejsning anvendes ud over en afsmeltende elektrode en aktiv gas, oftest CO2, denne proces er også kendt under navnet CO2 svejsning.
TIG-svejsning
TIG svejsning er den mest anvendte svejsemetode i Ferrum.
Benævnelsen TIG er en forkortelse af Tungsten Inert Gas.
T – Tungsten er betegnelse for wolfram, som er et metal der har et smeltepunkt på over 3300 grader, dvs. dobbelt så højt som smeltepunktet på de metaller, man normalt svejser i. IG – Inert Gas er betegnelse for den inaktive gas, dvs. en gasart som har den egenskab at den ikke indgår i kemiske processer med andre stoffer.
De vigtigste anvendelser for TIG-svejsning er rørlednings- og rørsvejsning. Den bruges dog også i mange industrier, f.eks. fly- og plademetalindustrierne, hvor der især svejses i tynde materialer og specialmaterialer som titanium.
TIG-svejsning er velegnet til både manuel og mekaniseret svejsning såvel som til robotter.
ROBOT-svejsning – intelligent svejserobot
Vi valgte i begyndelsen af 2020, at investere i løsningen fra svejsehuset, med deres intelligente svejserobot Ro-Buddy.
Ro Buddy løsningen er baseret på en collaborative Universal Robot, da den med sin intelligente programmering gør sig velegnet til både små og store serier. Robotten er udstyret med både MIG og Tig brænder med koldtråds tilføring. Dertil er der 2 automatiske drejeborde der er automatisk styret sammen med robotten. Dermed har vi sikret en optimal udnyttelse af robottens evner til mange forskelligartede produkter i både sort og rustfri.
Vi kan derfor producere emner med høj kvalitet, ensartethed og til en konkurrencedygtig pris.
Tag en snak med Carsten om mulighederne inden for svejsning
Carsten Jørgensen er salgsdirektør i Ferrum Group og har dagligt kontakt med en lang række kunder i dansk industri. Tag en snak med Carsten om alle mulighederne inden for svejsning på vores moderne fabrik ved Fredericia.
Carsten kan kontaktes på
telefon: 5125 5158 eller på
mail: caj@ferrum-group.dk
Se Carstens LinkedIn-profil og besøg
Ferrum Groups LinkedIn virksomhedsside
Udfyld formularen og så vender vi hurtigt tilbage til dig
Dokumentation og CE-mærkning
Download PDF med beskrivelse af Ferrum Groups dokumentations-materiale, som medfølger leverancer af anlæg.
Du kan blandt andet læse om vores tre typer af dokumentation samt hvilke standarder CE-mærkningen følger.